Vi har i dag har ca. 25 smukke og skønne Islandske heste. Vi avler mellem 2 - 5 føl om året og vort vigtigste avlsmål er et godt sind, gode gangarter og smukke velrejste heste.

”Vejen” hertil er kommet helt naturligt. Vi har haft vores campingplads i 17 år og da vi overtog den, havde vi 2 islændere med her til. Hurtigt var der flere af campingpladsens gæster, som ønskede at ride på islænder, så langsomt blev der købt flere heste. I dag avler vi de fleste af vores rideheste selv. Nogle af dem bliver vist til kåring og konkurrencer. Her på stedet er der smukke omgivelser at ride i – Både strand, klitter og plantage. Herudover har vi så også vores ride- og ovalbane.

Vi elsker at give vores gæster en rigtig god oplevelse på hesteryg.

Vores datter Maja Kallmayer, har hele hendes liv redet Islandske heste. Hun er en dygtig rytter, som rider mange stævner. Nogle af hendes præstationer kan nævnes en 2. plads til DM og så har hun selv kåret en af vores avlshopper. Hun underviser og er guide på mange af vores ture.

I de sidste par år har vi avlet endnu flere føl – Så indimellem er vi nød til at sælge et føl, unghest eller en voksen hest.

Kontakt os gerne og hør nærmere, hvis I er interesseret.