Vores ovalbane er opført i år 2012 og den måler 200 meter i omkreds.

Den er opbygget med 20 cm Stabilgrus og 10 – 15 cm "Dansk Stenmel", så den har den helt rigtige opbygning. Den har 6 stk. lysmaster, så det er også mulig at ride når det er mørkt. I midten af banen er der en ridebane på 20 x 60 meter og en rondel på 14 meter i diameter.

Banen kan bruges til stævner, kursus, undervisning, træning og det er kun fantasien der sætter grænser.

Har man sin hest med på camping må man frit benytte vores baner og faciliteter, dog kun hvis de ikke er lejet ud til anden side eller bruges af campingpladsen til undervisning af ryttere.

Vores ovalbane kan bruges af alle - også ikke campister - Det er mulig at leje banen til eks. kursus, stævne, undervisning eller andet, og i den forbindelse kan man leje hytter eller andet.  I er altid velkommen til at kontakte os, såfremt I har spørgsmål eller ønsker et godt tilbud på telefon nummer: +45 98 99 65 66 eller via email.

Ovalbanen er opført med støtte fra EU og Fødevare-Erhvervs ministeriet. De såkaldte LAG-midler.

For at støtte klubben med indkøb af udendørs lydanlæg til den nye ovalbane. Anlægget er indkøbt og opsat og tages i brug første gang til Sensommer Stævne i Bjarmí Isheste på Gl. Klitgaard Camping den 11/08-12.

Anlægget består af 4 stk. udendørs højtaler med ekstern forstærker samt en trådløs håndholdt mikrofon til speaking og undervisning på ridebanen.