Danish
English
German
Dutch

Tag din hest med på camping

Som en af de få campingpladser i Danmark tilbyder vi, at man kan tage sin egen hest med på camping – Det være sig i enten kortere eller længere perioder.

Din hest kommer til at gå på fold alene, eller hvis du har flere heste med, kan de gå på en lidt større fold sammen. Der er også et begrænset antal bokse til rådighed. Pris pr. overnatning pr. hest Kr. 50,- på fold og i boks Kr. 75,-

Der findes et utal af forskellige ruter, som er skræddersyet til den idéelle ridetur – En ridetur på toppen af Lønstrup Klint, helt op til Rubjerg Knude Fyr eller en strandtur hvor der altid er masser af plads til ridning. Via stranden kan du ride helt til Løkken eller endda endnu længere. Går du med drømmen om at bade sammen med din hest, så er muligheden her – Du skal bare gribe den, mulighederne er mange.

Er det hele rideklubben, som skal på tur, så er det heller ikke noget problem. Vi har 20 hytter, som står klar til at huse jer alle og har I brug for viden omkring området, så er det kun at spørge os til råds.


Hvad enten hesten er på campingferie i kortere eller længere perioder, så kræves det naturligvis, at I selv passer og holder opsyn med hesten. Opbevaring af hestetrailer og vand til hesten er inkluderet i prisen.


Som fastligger kan du også have din hest med. Du betaler et beløb pr. hest, så kan du frit medbringe hesten henover sæsonen. Har du flere heste med, så falder prisen for disse.

Man skal selvfølgelig selv sørge for at hestene bliver passet med vand, foder og andet.

For yderligere information og priser er i altid velkommen til at kontakte os enten på camping@slet-dette.gl-klitgaard.dk eller på +45 98 99 65 66.