Pladsinfo |
|
|
| Gl. Klitgaard Camping & Hytteby |
|
Lyngbyvej 331 Nr. Lyngby 9480 Løkken Tlf 98996566 Fax 98996206 Mail til pladsen
|
| Åben: 01.01. - 31.12. |
|
|
| LON |
9° 45‘ 38,9520' |
| LAT |
57° 25‘ 14,9160' |
|
|
|
|
|
|
|
|
Familien Kallmayer |
 |
Vi er en familie på 5 personer, som består af: Emil, som er 6 år gammel. Emil er et vaskeægte ”camping-barn”, da han er født en uge før vores allerførste højsæson i 2006.
Storebror Jonas er 10 år gammel, han er garanti for der altid er en at spille fodbold med på campingpladsen.
Storesøster Maja er 12 år gammel. Maja er, ligesom sin mor, en rigtig heste-pige og elsker at omgås de mange islænder-heste, som findes på campingpladsen. Maja er endvidere meget hjælpsom når der skal sadles op og når de mindste campister skal have en trækketur på hestene.
Mor Helle er 38 år gammel, hun er som nævnt også meget glad for de islandske heste. Helle er oprindelig uddannet både som salgs- og tandklinik-assistent.
Far Leif er 41 år og dermed alderspræsident, han er som Jonas en rigtig ”fodbold-nørd”. Spiller altid med, når der er arrangeret fodboldkamp på ”Arena dé Klitgaard”. Leif er for mange år siden udlært på en tømmerhandel i Viborg, men har primært arbejdet i en stor udstillingsvirksomhed, som montør, projektleder og til sidst sælger.
|
|
Hvorfor drive en campingplads og hvorfor Gl. Klitgaard Camping? Det sker at folk stiller os følgende spørgsmål: Hvordan kommer man på den idé at købe en campingplads. Det er der flere årsager til. Tilbage i sensommeren 2005 snakkede vi flere gange om at prøve noget nyt. Vi kunne godt tænke os at arbejde sammen og skabe noget i fællesskab – ikke bare som ægtepar, men som familie. Da vi førhen ofte havde talt om at drive campingplads, blev fokus hurtig rettet mod netop denne mulighed. Vi tog en beslutning: Vi ville gøre tanker og drømme til virkelighed. Vi var opmærksomme på at dette ville kræve at vi sagde farvel til de trygge rammer, men samtidig også goddag til noget nyt og meget spændende. På det tidspunkt boede vi i et dejligt hus, som vi selv havde bygget nogle år tidligere. Vi havde begge 2 gode job og alt var egentlig som det skulle være, men som sagt, var der en lyst til noget nyt. Samtidig med at jagten gik ind på den rigtige plads, satte vi vores hus til salg. Hussalget gik langt hurtigere end købet af campingplads – Rent faktisk blev huset købt af de første (og eneste) som var ude at se det. Processen med købet af pladsen var dog mere langvarig og kompliceret end som så. I første omgang var vi rundt i Jylland og se på pladser, men ”følelsen af kærlighed ved første blik” var der bare ikke. Vi blev enige om at hvis det kræver vi skal længere væk end Jylland så må det være sådan, så vi tog til Bornholm og kiggede på en campingplads, som lød rigtig fin. Hjemkommet fra klippeøen og lidt i syv sind med mange ting, så fik vi en mail at nu var der en plads, som svarede til vore ønsker omkring beliggenhed, plads potentiale m.m, blevet sat til salg. Vi kørte til campingpladsen for at kigge lidt, ved først givne lejlighed, og vi blev ”forelsket” i pladsen i samme øjeblik vi ankom. Her var masser af muligheder, plads og så var campingpladsen tidligere ikke drevet helt optimalt – Forstået på den måde, at her var der plads til forbedring. Desværre var pladsen sat til salg i en budrunde og derved kunne vi ikke bare sådan lige slå til. Ikke at det havde været en form sag på traditionel vis, men det var i større grad ude af vores hænder nu, hvor man ønskede at spille potentielle købere op mod hinanden. Den 1. november blev 4 kuverter åbnet hos sælger, og vores bud var desværre kun det næsthøjeste. Vi fik at vide, at de nu selvfølgelig havde 1. retten til campingpladsen, og købsaftalen nu blot bare skulle underskrives. Det blev den og drømmen braste nu definitiv – Troede vi. Dagen efter ville Helle ringe til mægleren for at sige tak for forløbet, og at vi stadig var meget interesseret i pladsen. Hans første kommentar var ”Det var sjovt, jeg skulle lige til at ringe til jer”. Det viste sig at dem, med højeste bud, havde fortrudt købet af pladsen. Hvad der havde fået dem til at ombestemme sig ved vi ikke, men det blev i al fald til vores held. Samme eftermiddag kiggede vi et udkast til købsaftale igennem og dagen efter blev den underskrevet. Vi var ovenud lykkelige – Det var virkelig en drøm, som så endte med at blive virkelighed. En lille sjov krølle på historien er, at vi igennem længere tid havde talt om at udvide familien. Det havde vi dog udskudt lidt, på grund af vores vilde planer – Det troede vi i hvert fald. Efter underskrivelse af købsaftalen kørte vi – i bogstaveligste forstand – direkte forbi det lokale apotek og købte en graviditetstest. Testen var positiv og terminen hed uge 28 den følgende sommer. Timingen kunne velsagtens være bedre, men her overgik virkeligheden også vore forhåbninger. Det gik dog super fint, selvom det da kan være problematisk at drive en campingplads med en nyfødt på armen.
|
Hvordan er det så at drive en campingplads? Det er skønt. Som med alt andet så bliver det naturligvis hverdag, og der kommer rutiner og arbejde, som man til tider kan ønske langt væk. Men, kontakten til vore gæster, det at skabe noget, som er ens eget og det meget alsidige arbejde, som omfatter værtsskab, markedsføring, vedligehold, rengøring, aktiviteter med vore gæster og meget mere er det, som gør at man glemmer at her er tale om vores arbejde – Vi har ikke så meget fri, men vi føler sjældent at vi ”er på arbejde”. Vi har aldrig fortrudt vores valg, og de ting, som vi kan savne ved vores ”tidligere liv” er så få i forhold til de mange skønne oplevelser, som vi får i dag.
|
Hvordan er det så gået siden overtagelsen i 2005? Heldigvis har vi oplevet fremgang på pladsen i alle 6 sæsoner, som er gået siden vores overtagelse. Vi startede med 12 fastliggere og har i dag omkring 100. Overnatningstallet er gået fra ca. 15.000 til knap 40.000. Vi har fået opført 2 nye legepladser, lavet beachvolleybane, bålsted, udekøkken, udvidet vores Mini-Zoo, ny ridebane, stalde hertil, fået en heste flok på ca. 14 islandske heste og meget mere. Vi har en masse aktiviteter for vore gæster og så er vi heldigvis begunstiget af at vi har verdens allerbedste campister, her på pladsen. For os er succeskriteriet ikke kun mange gæster og god belægning. Vi ønsker at alle gæster skal tage hjem herfra med følelsen af, at her skal vi altså hen igen. Vi ønsker en god atmosfære på pladsen og glæder os over at vi tiltales Helle & Leif og ikke ”dem som har campingpladsen”
|
Vision og ambition for fremtiden På det personlige plan, så ønsker vi at være lykkelige sammen med vores børn. Dette hænger i en vis grad sammen med hvordan ens hverdag er – Dette gælder for både børn og voksne. Omkring tiltag på pladsen, så har vi masser af idéer og tanker. Alle nye aktiviteter på pladsen er aktiviteter, som inddrager naturen eller fysisk udfoldelse. Dette afspejles meget godt i vore nuværende aktiviteter, som kan ses på vores aktivitetskalender. Vi ønsker at vore gæster føler sig velkommen og godt tilpas, her på pladsen. Gl. Klitgaard er stedet hvor alle hilser på alle.
Vi håber i har lyst at besøge os.
Mange hilsener Familien Kallmayer
|
|
|
 |
|
|
 |
Copyright © Gl. Klitgaard Camping & Hytteby 2013 camping@gl-klitgaard.dk 98996566 Familiecamping |
|
|
|