Den lille købmandsbutik på Gl. Klitgaard Camping er slået sammen med informationen.

Af den årsag har informationen og butikken de samme åbningstider, som justeres efter behov. I højsæsonen er der således åben for check-in / ud, almindelig handel og betjening fra kl. 8.00 til kl. 22.00. I andre perioder kan det ske at betjeningen skal tilkaldes via dørklokken.

Butikken tilbyder almindelige dagligvarer, friskbagt morgenbrød og pizza fra egen ovn og så må i endelig ikke snyde jer selv for en af vore store hjemmelavede isvafler – Gl. Klitgaard Special.

Skulle I dukke op og ønske at tjekke ind udenfor vore åbningstider, så benyt venligst klokken til venstre for døren eller ring på +45 98 99 65 66 og vi skal straks hjælpe jer ind på pladsen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.